Ebbe Sands million-villa solgt
Villaen i Svejbæk var udbudt til 35 mio. kroner
22. maj 2014, kl. 07:58
Mere end 30 dage gammel
Ebbe Sands villa på Kalsholtvej i Svejbæk ved Silkeborg er solgt. Det skriver mja.dk.
Den godt 400 m2 store villa blev sat til salg i midten af februar til 35 mio. kroner. Ejendomsmægler Jesper Lyngsø vil dog ikke oplyse, om villaen er solgt til prisen.
- Jeg kan kun sige, at ejendommen er solgt, og det er faldet på plads inden for de seneste 14 dages tid, siger han til mja.dk.
Ebbe Sand og familien er flyttet til Dubai, blandt andet på grund af klimaet, som skulle være godt for hans søn Mikkel, der lider af allergi.