Ebbe Sand bliver

Bestyrelsesformanden slår fast, at sportschefen bliver aflastet i sine opgaver, men at han bliver i klubben.

Et af de store spørgsmål omkring Silkeborg IF's sandsynlige nedrykning til 1. division har drejet sig om sportschef Ebbe Sands fremtid i klubben.

Men nu slår bestyrelsesformand Kent Madsen fast, at Ebbe Sand bliver i klubben.

- Vi vil tilføre området flere ressourcer, således at Ebbe kan blive aflastet i sine mange arbejdsopgaver, og så er mit klokkeklare indtryk, at han bliver i klubben, fortæller Kent Madsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Helt konkret betyder det, at Ebbe Sand fortsat skal fokusere internt på spillere, trænere og den daglige træning, mens andre skal stå for at besigtige og rekruttere spillere.