Dyster om Landsbyprisen

Fire østjyske landsbyer er indstillet til prisen

Hou er med i opløbet om at modtage Region Midtjyllands Landsbypris 2013. Billedet her er fra byens havn. Foto: Google Maps

Alken i Skanderborg Kommune, Hou i Odder Kommune, Nørager på Djursland og Serridslev i Horsens Kommune dyster sammen med fem andre landsbyer om Region Midtjyllands Landsbypris 2013 og de 150.000 kroner, der følger med æren.

Alle de indstillede byer landssamfund huser mellem 238-1.403 indbyggere, men selvom der er tale om små byer, så har de ikke tænkt sig at tabe til landsbydøden, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

- Tværtimod har borgerne taget kampen op for at bevare deres lokale dagligvarebutik, deres skoler og deres plejehjem blandt nogle af eksemplerne. Og så har de etableret små og større turistsattraktioner og samlingssteder. I Nørager arrangere koncert og spisning i byens metalforarbejdningsvirksomhed, mens man i Alken kan besøge Mossø og mødes i en renoveret lade, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Region Midtjyllands Landsbypris er et led i indsatsen for en region i balance.

Prisen skal fremhæve landsbyer, der er i udvikling og kan inspirere andre til at blive eftertragtede steder at bo, arbejde eller drive virksomhed.

Indstillingerne skal nu drøftes af en dommerkomité og til februar bliver vinderen så kåret.