Dyrt ur tilbage i Den Gamle By
En anonym person har afleveret et stjålet ur til halvanden million kroner tilbage.
16. apr 2004, kl. 09:35
Mere end 30 dage gammel
Et dyrt lommeur, som blev stjålet fra Den Gamle By under Århus Festuge for snart fire år siden, er nu tilbage på plads. Det oplyser museumsinspektør Benno Blæsild fra Den Gamle By.
Tidligere på ugen lykkedes det politiet i Århus at anholde to mænd, der nu sidder varetægtsfængslet for tyveriet. Århus Politi manglede efter anholdelsen stadig at finde de resterende tre af de i alt ni stjålne lommeure, men en anonym person har netop afleveret det dyreste af dem tilbage ved at sende det til Den Gamle By.
Det sjålne ur er vurderet til halvanden million kroner.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.