Dyrlæger tiltales for ulovlige prisaftaler
Bagmandspolitiet rejser nu tiltale mod syv dyrlægeklinikker fra Århus i den såkaldte dyrlægekartelsag.
18. maj 2009, kl. 12:40
Mere end 30 dage gammel
Bagmandspolitiet rejser nu tiltale mod syv dyrlægeklinikker fra Århus. De syv dyrlæger tiltales for ulovligt at have indgået et prissamarbejde. Det var TV 2 | ØSTJYLLAND, der i september 2007 afslørede det ulovlige prissamarbejde mellem de århusianske dyrlæger.
Sagen er blevet efterforsket af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og i anklageskriftet anses det som en skærpende omstændighed, at der siden 1998 har bestået en aftale mellem de tiltalte. Hvis syv århusianske dyrlæger bliver dømt, risikerer de at få en bødestraf.