Dyrlæge hos Fødevarestyrelsen: Stort set umuligt at få bugt med MRSA

En stikprøvekontrol fra Fødevarestyrelsen viser, at der er MRSA-smitte i ni ud af ti konventionelle svinebesætninger.

En dyrlæge fra Fødevarestyrelsen mener, at det er stort set umuligt at få bugt med MRSA. Genrefoto Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Der er MRSA-bakterier i ni ud af ti svinebesætninger. Det viser en stikprøvekontrol af 130 konventionelle svinebesætninger, som Fødevarestyrelsen undersøgte sidste år.

Læs også Landmand fortæller: Sådan er livet på en MRSA-smittet gård

Dermed ligger forekomsten af den resistente bakterie på niveau med en tilsvarende undersøgelse fra 2015.

- Svinene bliver ikke syge, men problemet opstår, hvis svækkede mennesker bliver smittet med bakterien, siger dyrlæge og chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard. 

Der er så mange risici i hverdagen i forvejen. Du skulle også droppe en tur i skov, fordi du kan få en flåt med hjem.

Ida Marie Lutzhøft

Han mener, at det stort set er umuligt at få bugt med bakterien, da den er modstandsdygtig over for en række af antibiotika, og det vil koste "et tocifret milliardbeløb" at gøre forsøget.

Derfor ligger udfordringen i stedet i at holde MRSA inden for staldens fire vægge. 

Læs også Seks østjyske svinebedrifter inficeret med MRSA-smitte

- Der er indført tvungen vask, når man forlader svinebesætningen, og alle, der arbejder med svin, skal gennem et e-læringskursus. Det har vi gjort for at sikre, at bakterien ikke kommer ud af stalden, siger Stig Mellergaard.

Hvis bakterien bliver båret ud af stalden og ind på hospitalet, kan den i værste fald koste patienters liv, fortæller Stig Mellergaard.

Livet på MRSA-smittet gård

Tilbage i 2016 fortalte TV2 ØSTJYLLAND om én af de gårde, der var smittet med MRSA-virussen. Det havde dog ikke store konsekvenser i hverdagen, mente beboerne på gården. Det er Hedegård i Hørning, som fik konstateret smitten.

- Den fylder ikke meget i hverdagen. Allerede dengang fulgte vi de retningslinjer, som var fastlagt. Derudover har vi ikke gjort det store, sagde gårdejer Ida Marie Lützhøft til TV2 ØSTJYLLAND.

Når anbefalingerne foreligger, vil jeg selvfølgelig drøfte med Folketingets partier, hvordan vi fremover skal tilrettelægge indsatsen mod antibiotikaresistens i landbruget.

Jakob Elleman-Jensen (V), Miljø- og Fødevareminister

Der var dog alligevel særligt et tidspunkt, hvor gårdejeren kunne mærke, at det var anderledes at bo på en gård, der var ramt af virussen.

- Da jeg skulle føde et af mine børn var det med akut kejsersnit, og der kunne man mærke, at sundhedsvæsenet ikke er gearet til en som mig, der er mulig bærer af MRSA. Men det gik heldigvis fint alligevel, fortalte Ida Marie Lützhøft.

Læs også Professor: Vi må leve med MRSA-smitte

Dengang forstod Ida Marie Lützhøft dog ikke helt den store skepsis over for smitten.

- Der er så mange risici i hverdagen i forvejen. Du skulle også droppe en tur i skov, fordi du kan få en flåt med hjem, siger hun.

Hver femte friland- og økobesætning er smittet

Miljø- og Fødevareminister Jakob Elleman-Jensen (V) vil se nærmere på den seneste stikprøve og har videresendt den til veterinærmedicinske ekspertråd, der vil komme med deres anbefaling. 

- Når anbefalingerne foreligger, vil jeg selvfølgelig drøfte med Folketingets partier, hvordan vi fremover skal tilrettelægge indsatsen mod antibiotikaresistens i landbruget, siger ministeren i et skriftligt svar.

VIDEO: Herunder kan du se hele indslaget fra Ida Marie Lutzhøfts MRSA-smittede gård fra 29. januar 2016.

Også grise på friland og økologiske grise er blevet undersøgt. Her fandt Fødevarestyrelsen husdyr-MRSA i omkring 20 procent af besætningerne. Blandt de hønsebesætninger, der leverer æg til forbrugerne, var forekomsten af husdyr-MRSA på tre procent.

Formålet med stikprøvekontrollen er at kortlægge spredningen inden for dyrearten, således at der kan gribes ind med forbyggende tiltag, hvis det er nødvendigt. 

Læs også Ædelystne svin: Nyudviklet foder skåner miljøet

Husdyr med MRSA-bakterier forårsager ikke sygdom hos husdyrene. Smitten via kød vurderes af eksperterne til at være begrænset og kan forebygges ved almindelig køkkenhygiejne.

Bakterierne kan blive overført fra dyr til mennesker ved direkte kontakt, men smitter kun sjældent fra menneske til menneske.