Dyrere at krydse Randers Fjord
Næste år bliver det dyrere at krydse fjorden med færgerne ved Udbyhøj eller Mellerup. Samtidig er der udsigt til færre afgange.
Næste år bliver det dyrere at sejle med de to færgeruter over Randers Fjord.
Desuden bliver der længere mellem færgeafgangene.
Det står fast, efter at det lokale færgeudvalg har fundet frem til model til, hvordan de to ruter kan løbe rundt økonomisk.
Ændringerne betyder ifølge Randers Amtsavis, at billetpriserne på overfarterne ved Udbyhøj samt mellem Mellerup Voer stiger med op til tyve procent.
Samtidig indstilles sejladsen ved Mellerup i vinterperioden en time tidligere end i dag - nemlig klokken 17.
På Udbyhøj-overfarten skæres der to timer af sejlplanen om aftenen. Fra næste sommer indstilles sejladsen således allerede klokken 20.