Dyrere at køre taxi i Silkeborg
Silkeborg Kommune har givet byens taxiselskab lov til at hæve priserne.
11. okt 2006, kl. 08:55
Mere end 30 dage gammel
Det bliver dyrere at køre med taxi i Silkeborg.
Kommunens teknik- og forsyningsudvalg gav i går Silkeborg Taxi lov til at forhøje taksterne. Det betyder, at starttaksterne stiger med fire kroner fra de nuværende 26 kroner om dagen og 32 kroner om aftenen til henholdsvis 30 og 36 kroner. Det oplyser Radio Silkeborg.
Forhøjelsen af starttaksterne vil give en gennemsnitlig prisstigning på mellem 3,6 og 4 procent afhængig af, om det er en
stor eller lille hyrevogn.