Dyreaktivister smider tøjet

Torsdag smider en flok aktivister fra ungdomsorganisationen Dyrenes Alliance tøjet i protest mod dyremishandling.

I protest mod det, som Dyrenes Alliance mener er dyremishandling, smider fem medlemmer af organisationen torsdag tøjet i Århus. Sloganet lyder: "Vi vil hellere gå nøgne, end bære pels".

Medlemmerne mener at pelsdyr bliver udsat for mishandling når de indfanges, og når de lever hele deres liv i små bure på pelsfarme.

- Vi smider gladeligt tøjet for at hjælpe dyrene med at beholde deres pels. Vi vil hellere være nøgne end bære en pels, siger Gitte Poulsen fra Dyrenes Alliance.

Aktionen sker på Store Torv kl. 16.30.