Dykkere leder efter dement
Politiet har stadig ikke fundet 79-årig dement mand. I dag ledte dykkere efter den forsvundne mand i Århus Å.
20. nov 2006, kl. 13:14
Mere end 30 dage gammel
Politiet fortsatte i dag eftersøgningen af den 79-årige Børge Hansen, der lørdag forsvandt fra et plejehjem på Frederiksbjerg i Århus.
Et vidne mener at have set den forsvundne mand i Thorvaldsensgade i nærheden af Århus Å . Derfor sendte politiet i dag flere af brandvæsenets dykkere i vandet for at lede efter den 79-årige.
Dykkerne fandt dog ikke den forsvundne. Hvis han skulle være faldet i åen, er det dog muligt, at strømmen har taget ham og ført ham videre mod åens udløb i havnen, oplyser Århus Brandvæsen.