Duncan: Vi vil gøre alt for at nå finalen

Angriberen scorede sit første officielle mål for AGF

01:15

1 af 2

Han havde kun brug for otte minutter. Så lå bolden i nettet bag Sønderjyskes målmand, og angriber Morten Duncan Rasmussen havde scoret sit første officielle mål for AGF, siden han vendte tilbage til klubben.

- Det er selvfølgelig fedt. Det vigtige er, at holdet vinder, og hvis du som angriber kan bidrage med andet en hårdt arbejde - men også mål, så er det da fedt, siger Morten Duncan Rasmussen.

Riddersholm: Stabilt, stærkt og disciplineret

I kampen mod Sønderjyske blev det yderligere til en assist fra angriberens fod i en kamp, som AGF vandt 3-0. Dermed er holdet videre til pokalsemifinalen.

AGF klar til semifinalen i DBU Pokalen efter 3-0-sejr

- Alle turneringer er sindssygt vigtige, men det er klart, at pokalturneringen er en kort vej til en titel, og det er det, som alle fodboldspillere går efter. Der er fire hold tilbage, og vi har lige så stor chance for at gå videre som de tre andre hold, og nu vil vi gøre alt for at komme i finalen, siger AGF-angriberen.

Se hele interviewet med Morten Duncan Rasmussen i videoen ovenfor.