Duncan: Pinligt AGF-nederlag
Superligaens topscorer, AGF's Morten Duncan Rasmussen, scorede på den forkerte chance i lørdagskampen mod AaB.
På trods af, at Morten 'Duncan' Rasmussen endnu engang kom på scoringslisten, så var det en slukøret AGF-angriber, der 2-4-nederlaget mod AaB på hjemmebane gjorde status.
- Anden halvleg var pinlig for vores vedkommende, konstaterede AGF's og Superligaens topscorer tørt.
- Det er utilgiveligt, at vi går sådan ned. I anden halvleg spillede vi, som vi gjorde i starten af sæsonen. Og så går det ikke. Det var fortjent, vi tabte.
20-årige Morten Rasmussen reducerede til 2-4 i det 82. minut og kom dermed op på otte scoringer i ni kampe i denne sæson.
Mod AaB misbrugte han dog på det skammeligste en stor chance for at bringe AGF foran 2-0, lige inden AaB reducerede.
- Psykisk havde det givet et rygstød for hele holdet, hvis den var gået ind, sagde
Duncan efter kampen til Ritzaus Bureau.
LÆS OGSÅ:
Aab" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12073">Aab satte AGF på plads (18/9-2005)