Duncan knæskadet under træning
AGF er hårdt plaget af skader blandt angribere.
9. apr 2004, kl. 13:42
Mere end 30 dage gammel
Superligaklubben AGF er igen ramt af angrebsproblemer. Den blot 19-årige Morten "Duncan" Rasmussen har skrevet sig på skadeslisten, efter han måtte bæres fra træningsbanen med en knæskade.
Dermed må træner Sören Åkeby efter al sandsynlighed se bort fra Morten Rasmussen til mandagskampen mod AaB, hvor langtidsskadede Tom Christensen heller ikke er klar blandt klubbens blot fire angribere.
Læge Ulrik Fredberg har skannet Morten Rasmussens knæ, men kunne endnu ikke fastslå, hvor slem skaden er. AGF's hjemmeside skriver dog, at der kan være sandsynlighed for, at Duncan står foran en længere pause. /ritzau/