'Duncan': Jeg trængte til hattricket

AGF's anfører stod for tre af målene, da Horsens blev banket 5-1 fredag aften. Og angriberen var glad for at få gang i målscoringen.

01:19

AGF-angriberen Morten 'Duncan' Rasmussen havde inden fredagens opgør mod AC Horsens spillet mere end 400 minutter uden at score.

Men det tog den aarhusianske anfører revanche for, da han lavede et hattrick i afklapsningen af Horsens.

- Det var dejligt. Det trængte jeg til. Så må vi håbe, vi kan bygge videre på det til de næste kampe, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også AGF smadrer AC Horsens efter fem vanvidsminutter

'Duncans' roser værterne fra Horsens for at få brudt flowet i begyndelsen af kampen.

- Vi møder et godt Horsens-hold, som spiller på deres måde. Jeg vil ikke sige, at de havde held med at slå spillet i stykker, men i de første 30 minutter var det meget spil og stop, spil og stop. Men vi fik heldigvis straffet dem, og så blev det lidt mere på vores præmisser resten af kampen.

Kampen ender med en overbevisende sejr på 5-1, og det var ifølge AGF nummer 13 resultatet af en solid holdindsats.

- Som hold spillede vi en god kamp, og når vi som hold spiller godt i 90 minutter,  så er vi også tæt på at vinde hver gang. I dag vandt vi, og det er det, der har været vores problem, at vi ikke har kunnet levere en god indsats i 90 minutter, siger 'Duncan'.

Mens 'Duncan' glæder sig over 90 gode minutter, så er det en alt andet end tilfreds AC Horsens-træner, der gør status efter det andet 1-5 nederlag på stribe i egen hule. 

Læs også Drømmestart sikrede AaB sejren mod Randers FC

Bo Henriksen var især chokeret over de fem minutter i første halvleg, hvor han ser sit hold kollapse og lader AGF score tre mål.

- Jeg tror ikke, man behøver være professor for at finde ud af, at de sejler rundt. Vi må erkende, at vi ikke gør, hvad vi skal og ikke gør, hvad vi aftaler. Det er jo irriterende, det er jo i sidste ende det, vi render rundt og træner på hver eneste dag. Og så kan vi jo ligeså godt lade være at træne, siger Bo Henriksen.

02:22

VIDEO: Se interview med AC Horsens-cheftræner Bo Henriksen.

Luk video