Duncan: Jeg er ludoman

Eks-AGF'eren Morten "Duncan" Rasmussen dømt for svindel. Han lænsede venindes kreditkort for at spille på nettet.

Den tidligere AGF-angriber og nuværende Brøndby-mand, Morten "Duncan" Rasmussen, var onsdag en tur i retten, hvor han blev idømt tre måneders betinget fængsel for svindel.

Duncan har lænset en veninde fra Århus kreditkort for over 40.000 kroner. Blandt andet har han spillet for over 26.000 kroner på blot en enkelt weekend. Satsningerne var uheldige, for han fik kun omkring 4.000 igen.

Fodboldspilleren erkender over fra Ekstra Bladet, at han har dummet sig.

- Jeg ved godt det er noget lort jeg har lavet, lyder det fra Duncan til avisen.

Morten Duncan Rasmussen betalte pengene tilbage til veninden i maj.