Duncan i karantæne i skæbnekamp mod Viborg
Morten ’Duncan’ Rasmussen har fået karantæne til opgøret mod Viborg FF
På søndag kan AGF med lige dele held og dygtighed undgå nedrykningsplayoff, hvis det bliver til en sejr på hjemmebane mod Viborg, og Silkeborg samtidig ikke nupper alle tre point ude mod AaB.
Men AGF er allerede nu blevet markant svækkede før det vigtige opgør.
Læs også
Morten ’Duncan’ Rasmussen, der har lavet fire mål de seneste to kampe, kommer ikke til at spille med.
Han fik nemlig en advarsel i kampen mod Silkeborg IF i aftes, og den har dommeren efterfølgende takseret til seks strafpoint. Dermed kommer Morten ’Duncan’ Rasmussen op over spærregrænsen, og han skal derfor afsone en karantænedag.
Læs også
’Duncan’ scorede begge mål i 2-0-sejren over Silkeborg. Begge målene blev sat ind på straffespark. Bomberen er kun et enkelt mål fra Søren Frederiksens rekord for flest scorede mål i Superligahistorien.