Duel om motorvejsfly
Øjebæ eller vartegn - nu skal det afgøres
"En katastrofe" og "en latterliggørelse af det danske kulturlandskab". Sådan udtrykte formand for Statens Kunstfond, arkitekt og professor Lars Juel Thiis, sig for nylig om flyet ved motorvejen i Stilling.
Samtidig blev dele af erhvervsbyggeriet langs motorvej E45 mellem Horsens og Vejle betegnet som "billige betonkasser, der er smidt langs motorvejen".
Nu stiller kunstprofessoren op til duel med den lokale politisk ansvarlige, formand for Skanderborg Kommunes Miljø- og Planudvalg Claus Leick (SF), på et offentligt møde, inviteret af Vestermølle Møllelaug.
Duellen afholdes tirsdag den 18. juni klokken 19.00 i Laden på Vestermølle ved Skanderborg Sø, Oddervej 80, 8660 Skanderborg, Efter indlæg ved de to gæster og møllelaugets formand, Jørgen Lund Christiansen, er der kaffepause og derefter debat.
Det er ikke gratis at deltage: Der opkræves entré på 75 kroner, men så får man også kaffe med brød, lover arrangørerne.
Tilmelding på jlc-kommunikation@post.tele.dk