- Du skulle se Helle i hovedet

Amatørfotograf tog billede, da mand viste bagdel

Foto: Ejvind Ahlgrenn Olsen

Ejvind Ahlgrenn Olsen fra Randers var hurtig på aftrækkeren, og fik taget billedet øverst i artiklen ved et 1. maj-arrangement i Randers. På billedet ses en mand, der viste Helle Thorning-Schmidt (S) sin bagdel, og som sekunder efter blev anholdt af politiet.

Ejvind Ahlgrenn Olsen, der nyder at tage billeder i sin fritid, var taget til 1. maj arrangementet for at få nogle gode billeder i kassen. Da han havde fået nogle af den talende statsminister vendte han sig mod menneskemængden og så, at en mand var i gang med noget med sine bukser.

- Jeg kunne se, at han var ude på noget, siger Ejvind Ahlgrenn Olsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Da manden trak underbukserne ned klikkede Ejvind Ahlgrenn Olsen og fik billedet i kassen.

- Du skulle se Helle i hovedet, da hun så det. Hun holdt helt op med at snakke, og gispede, fortæller Ejvind Ahlgrenn Olsen, der var glad for at have taget det specielle billede.

- Jeg tror, jeg var den eneste, der fik det. Det var lidt heldigt, siger han.