DSB placerer masser arbejde i Århus
IC4 togene delvis skal bygges om i Århus. I alt får DSB Togvedligeholdelse i Århus ordrer for 800 millioner kr.
Aftalen er indgået, fordi AnsaldoBreda ikke har kunne leve op til kontrakten. I alt har DSB fået en erstatning på 2,25 milliarder kr. til at færdiggøre 83 IC4 togsæt og derefter 23 IC2 togsæt til den kvalitet DSB ønsker.
-Jeg føler det vil tage alt for lang tid, hvis italierne skal gøre det færdigt, på den måde vi ønsker, sagde administrerende direktør Søren Eriksen på pressemødet.
DSB har orienteret Borgmester Nicolai Wammen om, at der skal placeres ordre for 800 millioner kr. i Århus og det vil give beskæftigelse til 200-300 mekanikere, smede og andre håndværkere.
- Der er tale om en super nyhed og en kæmpe investering, som virkelig vil give beskæftigelsen et løft på det helt rigtige tidspunkt, fortæller borgmester Nicolai Wammen (S).
Aftalen betyder, at italienerne skal leverer togene, som de er udviklet i dag og at DSB så færdigudvikler dem i Danmark. Første tog kommer i følge aftalen til Danmark i april næste år.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND i aften kl. 19.30.