DSB-ansatte i Århus arbejder igen
Tirsdag nedlagde 300 ansatte i DSB's værksteder jobbet i protest mod løn-forhold. Men nu arbejder de igen.
23. apr 2008, kl. 12:20
Mere end 30 dage gammel
De ansatte i togværkstedet og ved afdelingen for togkomponenter i Århus, der i går nedlagde arbejdet er igen i fuld sving, oplyser JP Århus.
Protesterne er gået på, at medarbejderne ikke har fået del i et DSB-overskud, som de ellers mener, de er blevet lovet.
På et møde onsdag middag mellem parterne, er man blevet enige om, at medarbejderne fortsætter arbejdet som hidtil, indtil man mødes igen fredag.