Druknet: Ingen forbrydelse bag

27-årig obduceret efter drukneulykke

Den 27-årige faldt i vandet fra en båd ankret op ved Brotoften.

Der ligger ingen forbrydelse bag den drukneulykke, der lørdag morgen kostede en 27-årig livet i Gudenåen i Randers. Det slår politiet fast efter en obduktion.

Der er ingen tegn på, at manden har været udsat for vold, fortæller politikommissær Peter Grove Munk, afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi.

Obduktionen slår fast, at dødsårsagen er drukning og vidneudsagn giver indtryk af, at manden ikke kunne svømme.

Kender mandens identitet

Politiet har nu med sikkerhed identificeret manden som en 27-årig, som boede i Randers, men havde udenlandsk baggrund. Politiet ønsker ikke at oplyse mandens nationalitet, før man har informeret de bekendte, manden havde i Danmark.