Dropper planer om lufthavn

Randers Flyveplads bliver ikke udvidet og omdannet til en ny international lufthavn.

Den lille Randers Flyveplads bliver ikke udvidet og omdannet til en ny international lufthavn i det midtjyske område - som et alternativ til Billund Lufthavn.

Det økonomiske fundament og den eksisterende miljøgodkendelse giver ikke grundlag for planen.

Dermed har initiativgruppen Det Midtjyske Lufthavnsråd endnu en gang fået skudt sine planer om en ny storlufthavn i regionen i sænk.

Randers Kommune vil ikke støtte lufthavnsplanen, hvis den ikke kan realiseres inden for de gældende miljøregler. Det kan den ikke, og derfor overvejer kommunen nu i stedet at sælge Randers Flyveplads. /ritzau/