- Drop indsamlingen!

Det er kommunens opgave at vedligeholde klokkerne i rådhustårnet

08:06 Luk video

Byhistoriker Lars Holleufer tager i Kulturkampen på TV 2 | ØSTJYLLAND skarpt afstand fra forslaget fra fungerende rådmand Jan Ravn Christensen (SF).

Jan Ravn Christensen har forslået at lave en folkeindsamling, da kommunen ikke selv har råd til at betale de omkring otte millioner kroner, som det koster at renovere rådhusklokkerne i Aarhus.

- Kommunen har vedligeholdelsespligten, og klokkerne er en del af det. Aarhus Kommune er ikke ret god til at vedligeholde sine fredede og bevaringsværdige bygninger, siger byhistoriker Lars Holleufer i Kulturkampen.

Heller ikke museumsinspektør Lise Jeppesen mener, at det er borgerne, som skal betale for den dyre renovering af klokkerne.

Se: - Giv 100 kroner til klokkerne

- Når man har taget i mod en gave, så er man selvfølgelig forpligtet til at vedligeholde den, og hvad bliver det næste, at Thorvald Hagedorn-Olsen kæmpestore maleri (Menneskesamfundet red.) skal konserveres, og hvem skal så betale for det, spørger museumsdirektør Lise Jeppesen om i Kulturkampen.

Klik på videoen øverst og se debatten om, hvem der skal betale for at få renoveret rådhusklokkerne i "Smilets By".

Se også med i Kulturkampen kl. 18.15 og 19.55 på TV 2 | ØSTJYLLAND hvor forfatter Elsebeth Egeholm fortæller, hvorfor hun har været på besøg i Skandinavisk Dyrepark i forbindelse med udgivelsen af hendes nyeste krimi "Kød og blod".