Droner tager prøver af svovl i skibe: Udledningen er reduceret
Der foretages kontroller af svovl i udstødningen fra skibe, og blandt andet droneteknologien kan hjælpe til med dette
Der bliver med jævne mellemrum udført kontroller af udstødningen på skibene i de danske farvande. Dette er for at sikre, at der ikke er for stort indhold af svovl i brændstoffet.
Danmark er et trafikknudepunkt for skibstrafik til og fra Østersøen. Derfor er der særligt lave grænser for indholdet af svovl i udstødningen i de danske farvande, fordi danske byer udsættes for en del forurening fra skibe.
Læs også
- Vi måler, hvor meget svovldioxid der udledes fra skibene, og så kan vi regne ud, hvor meget svovl, de har i det brændstof, de brænder af, og om de overholder reglerne, fortæller diretør i Explicit Jon Knudsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Hvert år dør omkring 450 danskere af forurening fra skibsfart. Derfor er det også noget, Miljøstyrelsen ser med alvor på.
- Svovl er et problem både for vores natur, men også for menneskers sundhed, fordi svovl danner sundhedsskadelige partikler, forklarer vicedirektør i Miljøstyrelsen Søren Bukh Svenningsen.
Halvveret på tre år
Målinger, lavet af Aarhus Universitet, viser, at der siden svovlkravets indtræden er sket en halveringen af svovl i luften over Danmark. Et tal, som er positivt i Miljøstyrelsens ører.
- Det synes vi faktisk af rigtig meget på så kort tid, siger Søren Bukh Svenningsen.
Man benytter sig af droner til at tage målingerne, hvis skibet er tæt på land. Drejer det sig om et skib længere ude, benytter man sig af en helikopter. Viser det sig, at målingerne er for høje, bliver Miljøstyrelsen kontaktet.
- De tager en prøve, så snart skibet lægger til kaj, så kan man se, om de overholder reglerne på den prøve efterfølgende, siger Jon Knudsen.
Måske større konsekvenser fremover
Rederiet får en bøde, hvis prøverne viser, at der er et for højt indhold af svovl i udstødningen. Og måske bliver det i fremtiden endnu værre, hvis man overskrider kravet.
- Der er lige kommet nye forslag til, at hvis man er 500 pct. over den tilladte grænse, at man så også bliver hængt ud med navn, fortæller Jon Knudsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Indtil videre har kontrollerne ført til, at miljøstyrelsen har politianmeldt 29 rederier for brud på svovlreglerne. 8 af dem er politianmeldt i år.
- Et slag på tærsklen er, at 1 ud af 20 skibe ikke overholder reglerne med 95 pct. sikkerhed på de målinger, vi har, siger Jon Knudsen.