Drone sendt i vejret for at kigge nærmere på rådhus
Aarhus Rådhus blev i dag besigtiget for fejl og mangler med hjælp fra en drone
I disse dage er Aarhus Kommune ved at undersøge, hvor meget droner kan hjælpe til i hverdagen og spare kommunen for penge. Fredag blev en drone så brugt til at inspicere rådhuset og tjekke bygningerne ud for fejl og mangler.
Det var dronepilot Martin Kauffmann Pedersen, der havde den opgave, og han er begejstret for dronernes evner.
- Jeg ser, om der er mangler ved tagkonstruktionen og kan samtidig kigge på tagrender og nedløbsrør. Det er smart at kunne sætte en drone op, hvis der er mistanke om et eller andet, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Tidligere skulle kommunen altid ud og investere i dyre lifte eller stilladser for at klare sådan en opgave.
Læs også
- Ellers opdagede vi det også først, når der var sket noget. De er et fantastisk værktøj de her droner, siger Martin Kauffmann Pedersen.
Indtil videre er det et pilotprojekt med dronerne, som Aarhus Kommune gennemfører.
Du kan se flere klip fra dagens drone-aktion i videoen øverst på siden.