Drog i hellig krig fra Aarhus
Ville drage til Syrien inden anholdelse
Den nu anholdte Syrien-kriger Michael Chau pakkede i sommeren sin kuffert for at tage til Syrien.
Tilbage i juli måned 2013 var TV 2 | ØSTJYLLAND med, da den 21-årige mand tog af sted for anden gang for at kæmpe i Syrien.
Michael Chau tog afsted selvom justitsministeren og Politiets Efterretningstjeneste har advaret unge muslimer mod at tage til Syrien for at kæmpe.
Se: Østjysk Syrien-kriger anholdt
- Det kommer fra min stærke tro til gud. Jeg har faktisk en pligt til at gøre noget, fortalte han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Michael Chau er nu blevet anholdt i den tyske by Aachen. Michael Chau er ifølge Der Spiegel mistænkt for i starten af september at have kidnappet en 52-årig egyptisk mand i Aachen. Sammen med sine medgerningsmænd skulle Michael Chau have krævet 10.000 Euro i løsepenge.
Michael Chau og hans tre medgerningsmænd var på flugt det meste af dagen. Men ved 23-tiden samme dag blev de anholdt af tyske specialstyrker i en restaurant.
Se videoen, hvor Michael Chau gør klar til at tage af sted, øverst i artiklen.