Drømmen om frisk luft og øko-grøntsager spirer i Odder

Nogen hader havearbejde. Det gør de ikke i Odder. Her er der nu 30 medlemmer i Økologisk Fælleshave.

01:58

Økologiske grøntsager i massevis. Det er, hvad medlemmerne i Økologisk Fælleshave i Odder har adgang til. Men det er langt fra kun grøntsagerne, det handler om.

Det er også samværet med andre mennesker, som er tanken bag fælleshaven.

Vi har fundet ud af, at det er meget sjovere at gå i haven sammen.

Klaus Markmann Jensen, formand, Økologisk Fælleshave

-  Vi har fundet ud af, at det er meget sjovere at gå i haven sammen, fortæller Klaus Markmann Jensen, der er formand i Økologisk Fælleshave i Odder.

Læs også Flere østjyder køber økologiske madvarer: Men få forbinder det med dyrevelfærd

Haven er nu i gang med tredje sæson, og indtil videre er omkring 30 mennesker og deres familier tilmeldt fælleshaven.

Weekendens gode vejr satte gang i arbejdet i Økologisk Fælleshave i Odder.

Fælleshaven er for alle

Der er både unge og ældre fra nær og fjern med i havens fællesskab.

- Jeg har et arbejde, hvor jeg arbejder mange timer i løbet af dagen. Så jeg trænger sådan til at komme ud, når jeg kommer hjem, siger Anne Grau, der bor i Saksild.

Læs også Økologisk boom: Aarhusiansk butik måtte udvide åbningstiderne

Hun er ikke den eneste, der har et behov for at komme ud. Også Lars Krogsgaard Jensen fra Odder vil gerne ud i det fri. 

Han bor i en lejlighed, så der er havearbejde ikke en mulighed.

- Jeg har ikke så meget forstand på det, men det er der andre, der har. Så lærer vi lidt af hinanden, fortæller han.

Økologisk Fælleshave har også bier, som leverer frisk honning til medlemmerne.

Men det er ikke kun grøntsager, som dyrkes i haven. Susanne Clausen står for bierne i haven.

- Jeg har altid haft en hyggelig drøm om at tage en tavle op fra mit eget bisted og så lade honningen flyde udover friske jordbær.

Jeg har ikke så meget forstand på det, men det er der andre, der har. Så lærer vi lidt af hinanden.

Lars Krogsgaard Jensen, Odder

Den drøm har hun fået realiseret i fælleshaven.

Det koster cirka 1.000 kroner og et par timers arbejde om ugen at være med i fælleshaven.

Læs også I dag er det international arbejd-nøgen-i-haven-dag