Drengedrøm gik i opfyldelse i Ferrari: - Jeg vil have den med tag på
Det er ikke alle, der får muligheden for at prøve at køre i en vaskeægte Ferrari. Det gjorde Phillip, som glæder sig til at fortælle børnehaven om det
- Jeg skal ud og køre i en Ferrari, fortæller Phillip Venø Ladefoged.
Sammen med en masse andre børn - og Ferrarier, står han ude foran Trygfondens Familiehus ved Skejby Sygehus.
Læs også
- Han har været ellevild, og i morges der sprang han op af sengen. Han har slet ikke kunne vente. Hele børnehaven venter på at høre på mandag, hvordan det er gået, fortæller Phillips mor, Line Venø Ladefoged.
Phillip har udset sig den Ferrari, han gerne vil prøve.
- Jeg vil have den der med tag, siger han. Den larmer nemlig ikke så meget, som de andre.
Give passionen videre til de små
Det er Ferrari Owners Club Denmark, der gør det muligt for børn, som er indlagt på Skejby Sygehus at prøve en køretur i en af de røde fartdjævle.
- Vi er heldig stillet, og har en passion for de her Ferrarier. Derfor vil vi gerne gøre noget for folk, som har nogle andre udfordringer, end vi har, fortæller Morten Elgaard, som er bestyrelsesmedlem i Ferrari Owners Club Denmark.
Læs også
Derfor vil de gerne stille deres drømmebiler til låns for de syge børn, så de kan få en stor oplevelse.
- Vi tilbyder ture til børn, som har nogle udfordringer i hverdagen, fortæller Morten Elgaard.
Phillip fik sin tur, men han vi vil ikke afsløre, hvordan det gik - det må han selv fortælle om i børnehaven mandag.