Drenge lånte fars bil midt om natten: 15-årig sad bag rattet

Tre drenge snuppede i nat den ene fars bil og kørte fra Beder til Aarhus, hvor de blev standset af politiet

Bilen med de tre drenge blev stoppet på Marselis Boulevard i Aarhus kort før klokken 04 natten til mandag.

Tre drenge på 15-16 år lånte i nat den ene fars bil og kørte fra Beder til Marselis Boulevard i Aarhus, hvor de blev stoppet af politiet.

Patruljen fattede mistanke til bilen, som blev stoppet kort før klokken 04 natten til mandag.

Bag rattet sad en 15-årig dreng, og de to andre drenge sad også i bilen, oplyser Østjyllands Politi.

På grund af sin unge alder har den 15-årige intet kørekort, og han sigtes derfor for at køre uden kørekort. 

Læs også Politiet har konfiskeret adskillige våben fra bander i Aarhus V

De sociale myndigheder er også blevet underrettet om den natlige køretur.

De tre drenge lånte bilen fra den enes far, da han lå og sov.

Faren blev vækket senere på natten af politiet, som bad ham hente bilen.