To drenge kastede sten mod en bus
To drenge kastede sten fra en gangbro i Aarhus V. Stenene knuste ruden på en bus
En buschauffør fik sig noget af en forskrækkelse, da han søndag omkring klokken 19.50 kørte under en gangbro mellem Bispehavevej og Hasle Centervej i Aarhus V.
Læs også
Her blev en rude i bussen ramt af en sten, så ruden blev knust.
Drengene gav hinanden skylden
Efterfølgende så betjente overvågningsvideoen fra stedet igennem, og da de en times tid efter patruljerede i området, fik de øje på to drenge, der skyndte sig at løbe væk.
Patruljen fik fat i den ene af drengene. Her var der tale om en 12-årig dreng. Efter et stykke tid indrømmede den 12-årige, at han havde været til stedet ved stenkasteriet.
Han gav dog sin 15-årige ven skylden. Da politiet fik fat i den 15-årige, gav han den 12-årige skylden.
Begge drenges forældre og de sociale myndigheder er blevet underrettet.
Læs også
De to drenge skal afhøres igen. Herefter tager Østjyllands Politi stilling til, hvad de skal sigtes for.
- Vi er glade for at vi fik fat i de to gutter, så hurtigt. Vi ser på det med stor alvor, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver hos østjyllands Politi.