Drenge får lang straf for hjemmerøveri - røvede 200 kroner

Et hjemmerøveri med et udbytte på 200 kroner sender to drenge i fængsel i over tre år.

Den 17-årige modtog dommen, mens den 16-årige har udbedt sig betænkningstid. Genrefoto. Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

To drenge på 16 og 17 år er idømt over tre års fængsel ved Retten i Randers for et hjemmerøveri begået i juni i Ryomgård på Djursland.

Den 16-årige dreng er idømt tre et halvt års fængsel, mens den 17-årige fik tre år og syv måneder, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Læs også Maskerede hjemmerøvere truede med knive

Det var ellers et småt udbytte, som de to drenge fik med sig fra hjemmerøveriet i juni i år. De fik således kun 200 kroner ud af den 28-årige mand, som de begik røveriet hos.

Havde kun 200 kroner

Han sad og så fjernsyn i sin stue, da røverne hev i mandens havedør.

Han gik ud for at tjekke, hvem der stod ved døren, og efterfølgende skubbede de to drenge døren ind og råbte "Giv mig pengene".

Læs også 40-årig kvinde efterlyst - nu er hun fundet i god behold

Den 28-årige svarede, at han kun havde 200 kroner, som han gav dem. Derefter tvang røverne ham til at finde sin pung frem, der dog var tom for kontanter.

Hævede kniv

De to drenge bar sort maskering og var bevæbnede med knive. Da den 28-årige fremviste den tomme pung, hævede den ene af de unge gerningsmænd sin kniv mod manden, mens den anden gik rundt i huset og søgte efter flere værdigenstande.

Læs også Hold øje med din årsopgørelse - over 100.000 har fået forkert mail

De fandt dog ikke frem til noget og forlod huset igen.

På trods af maskeringen kom den 28-årige mand alligevel frem til, at han havde set den 16-årige i bybilledet før. Han søgte på nettet og fandt frem til drengen på Facebook.

Anklager: Alvorlig forbrydelse uanset udbyttet

Da politiet senere fandt frem til den anden dreng, blev de anholdt 8. juli og varetægtsfængslet.

Læs også Sådan sikrer du hus og sommerhus mod nattefrosten

Anklager Jacob Gents er tilfreds med dommen.

- De tiltalte maskerede sig og trængte ind i en tilfældig borgers private hjem og begik røveri. Det er en alvorlig forbrydelse uanset udbyttet, og jeg er tilfreds med, at de nu er idømt længerevarende fængselsstraffe på trods af deres unge alder, siger Jacob Gents i pressemeddelelsen.

Den 17-årige modtog dommen, mens den 16-årige har udbedt sig betænkningstid.

Læs også Efter stribevis af brande - nu skal område måske overvåges