Drenge anholdt for påsat brand
Tre mindreårige drenge fra Randers er blevet anholdt for brandstiftelse to forskellige steder i byen.
21. jan 2006, kl. 21:49
Mere end 30 dage gammel
Tre drenge er blevet anholdt for tre tilfælde af brandstiftelse i Randers. Brandstiftelserne skete, mens de 13-14 årige drenge sniffede lightergas.
Politiet anholdt drengene i en opgang her på Herman Stillings Vej i den østlige del af byen. Her var de i gang med at sniffe gas fra samme type flasker, som blev fundet tidligere på ugen, hvor der blev sat ild til toiletpapir på Randers Centralsyge- hus og i en opgang på Herman Stillings Vej.
Drengene har indrømmet, at de står bag ildspåsættelserne, og sagen bliver nu overdraget til de sociale myndigheder.