Dreng forsvundet i bybus

3-årig blev væk ved Viby Torv i Århus. Hurtig eftersøgning fandt ham i linie 12

En pædagog fra Århus oplevede i dag enhver pædagog, og forælders mareridt, da en 3-årig dreng blev væk efter en tur med Århus Sporveje.

Den 3-årige var sammen med en gruppe børn fra en børnehave med linie 12, da hele gruppen stod af ved Viby Torv. Den 3-årige dreng kom dog ikke af sammen med resten af børnene.

Pædagogerne kontaktede hurtigt Århus Sporveje, der efterlyste drengen i alle bybusser. Han blev hurtigt fundet i god behold.