Dreng fængslet for Brugs-røverier

17-årig varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for tre røverier mod Lokalbrugser i den vestlige del af Århus

Den første forbrydelse blev begået i oktober sidste år, hvor to gerningsmænd truede en ansat med en brødkniv under et røveri mod Brugsen på Jernaldervej.Offeret blev tvunget til at udlevere 6000 kroner i kontanter. Den 19. marts og den 6. april slog ungersvenden ifølge sigtelserne til igen - begge gange mod den samme lokalbrugs i Brabrand, hvor han og en medgerningsmand igen truede en ansat med en brødkniv. Her var udbyttet henholdsvis 5400 kroner og 76.000 kroner. Efter anholdelsen har drengen delvist tilstået røverierne.