Dramatisk vejrskifte åbner weekenden
En front med sne og slud rammer natten til lørdag, men går så over i regnvejr
Forhåbentlig har der været god tid til at nyde vejret i vinterferien, for et vejrskifte er på vej og sætter sit præg på weekenden.
- Det bliver dramatisk fra morgenstunden lørdag. Det er en front, der kommer ind over i løbet af natten. Det starter som slud eller sne, men så går det over i regn. Mange når formentlig ikke at opdage det hvide nedbør, da det bliver seks grader varmt, og derfor ikke bliver liggende, siger Per Christiansen, der er vært på TV 2 Vejret.
Søndag bliver det igen meget blæsende, men ellers er regionen delt i to.
Det bliver gråt i den sydlige del af regionen, mens det bliver regnvejr i den nordlige del af Østjylland.
Nattefrosten fortsætter ind i næste uge.
Se hele vejrudsigten i tv-indslaget ovenfor.