Dramatisk vejr på årets første dag: Tænk dig om, hvis du går ud
Tagsten kan flyve af, og træer kan vælte
1. januar 2019 er en dag, hvor vejret viser muskler, og man skal tænke sig om, inden man bevæger sig ud.
Sådan lyder det meldingen fra DMI.
- Det er meget blæsende, og det er en ret dramatisk start på året. Hvis man ikke har sikret sine værdier eller stilladser, kan det ramle, og så kan mennesker kommer til skade, siger vagtchef hos DMI Dan Nilsvall til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Vind skal tages alvorligt
Der er ved middagstid blæst af stormstyrke ved Aarhus, og i Greena kan der senere på dagen komme vindstød af stormstyrke.
- I Aarhus er der vindstød på 24-25 meter pr. sekund. Oppe i Hirtshal har vi haft vindstød på over 30 meter pr. sekund. Det er meget voldsomt, siger Dan Nilsvall til TV2 ØSTJYLLAND.
Den kraftige vind skal tages alvorligt, lyder det fra DMI.
- Mursten og tagsten kan flyve af og træer kan vælte. Man skal tænke sig om, inden man bevæger sig ud, siger vagtchefen hos DMI.
Læs også
Broer kan lukke
Vinden, der flere steder er tilsat byger, får også den konsekvens, at nogle broer kan lukke.
- Det er ikke sikkert, man kan krydse storebæltsbroen, hvis man skal frem eller tilbage i dag, siger Dan Nilsvall til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Vinden kommer til at stå på hele dagen. Den kan begynde at aftage i aften, men vender så tilbage i løbet af natten.
Sidst på natten begynder vinden at aftage, og onsdag vil der formentlig kun svag vind, lyder det fra DMI.
Østjyllands Politi oplyser, at politiet lige nu ved at kontrollere flere stilladser i Østjylland for at sikre, at de er fast forankret.