Dramatisk redningsaktion i Kattegat: To lystsejlere havareret

Lørdag kunne det været gået helt galt for to sejlere, der fik mortorproblemer

Redningsbåden Andromeda var i weekenden på farvandsovervågning. Det kom en havareret sejlbåd til gode. Foto: Marinehjemmeværnet

Lørdag kunne det være gået helt galt for to lystsejlere, der havarerede med deres sejlbåd I Kattegat.

Ifølge marinehjemmeværnet skyldtes det, at det hårde vejr gav sejlbåden så store udfordringer, at lystsejlerne ikke kunne søge nødhavn i en færgehavn.

Den ene kunne knap nok gå og kunne ikke bevæge fingrene. De var underafkølede og havde haft en rigtig grim oplevelse.

Torben Fründ, løjtnant, Marinehjemmeværnet i Horsens

- Det kunne være gået helt galt, siger Torben Fründ, der er løjtnant i Marinehjemmeværnets afdeling i Horsens i en pressemeddelelse.

Han understreger, at det er vigtigt at tjekke vejrudsigten, medbringe en VHF-radio og varmt tøj.

Stressede havarister

Fredag aften sejlede en besætning på ti gaster fra Marinehjemmeværnet ud til en weekend på farvandsovervågning for Søværnet.

Formålet var at patruljere i Århus Bugt, samsø og Nordfyn. Lørdag eftermiddag var redningsfartøjet Andromeda på vej mod Samsø fra Kerteminde. Klokken 14.15 kom opkaldet om, at en sejlbåd havde motorproblemer i Kattegat.

- Vi får et mobilnummer til havaristen, og jeg ringer dem straks op. De to mænd om bord er ret stressede over situationen, siger Torben Fründ.

01:14

Ingen havde redningsveste på, da 11 personer fra Egå Ungdoms-Højskole i juni kom i havsnød på grund af kraftig fralandsvind.

Luk video

Opgiver forkert GPS-position

De to mænd på sejlbåden opgiver en position fra deres GPS helt oppe ved Anholt.

- Det giver slet ikke mening, siger Torben Fründ.

Opgaven bliver derfor i første omgang at få lokaliseret de uheldige lystsejlere.

Læs også Henrik har fleksjob: Må ikke stille op til valg for jobcenter

Spottet af katamaranfærge

En af Molslinjens katamaranfærger har heldigvis spottet havaristen tæt på Rute Tango på højde med Sjællands odde.

Rute Tango er E45 på vand og dybvandsruten, der går ned gennem Kattegat og Storebælt. Den fungerer som en motorvej for tung skibstrafik.

Her finder Andromeda den 32 fods sejlbåd, hvor de to mænd har bakset længe med det hårde vejr.

- De var helt udmattede, da vi fik fat på dem, og båden lå flere gange helt nede på siden, siger Torben Fründ.

Læs også Niårig diabetiker skal ikke stikkes mere: Kan lege med Lego igen

Mobil ved at løbe tør for strøm

Selve redningsaktionen foregik ved, at der fra Andromeda blev skudt en linekaster ud til sejlbåden.

De to mænd kunne nu trække en slæbetrosse over. Den fastgjorde de omkring mastefoden via stævnen. I linen var der også fastgjort en VHF-radio i en plastikpose for at få en mere stabil kommunikation ud til sejlbåden i stedet for mobiltelefonen, som var ved at løbe tør for strøm.

Læs også Åbningen af Letbanen er igen udskudt

Omkring klokken 16.00 blev sejlbåden trukket mod Odden Færgehavn, hvor man fandt en krog på den yderste mole. Først blev Andromeda gjort fast. Med håndkraft blev sejlbåden herefter trukket ind til molen, hvor den blev fastgjort.

- Så ser vi menneskerne. Den ene kunne knap nok gå og kunne ikke bevæge fingrene. De var underafkølede og havde haft en rigtig grim oplevelse, siger Torben Fründ.