Dramatisk forbryderjagt ved Them
Offeret for et indbrud i Hjøllund tæt ved Them tog på selvbestaltet forbryderjagt, da han opdagede indbrud.
16. dec 2007, kl. 12:27
Mere end 30 dage gammel
Manden opdagede indbruddet, da han kom hjem til sit hus i Hjøllund og kunne konstatere ,at tre yngre mænd var i færd med at tømme huset. De tog flugten i en bil, men blev omgående jagtet af husets ejer.
Undervejs fik ejeren kontaktet nogle venner, som lavede en vejspærring i en rundkørsel ved Hjøllund. Det satte en stopper for flugten.
Nu er det så op til politiet at efterforske sagen mod de tre mænd, der alle blev anholdt og taget med til afhøring.