Dræbt ved sammenstød med bus
78-årig bilist fra Ebeltoft død i dag, efter han i går kørte ud foran en bus i et kryds i hjembyen.
9. jan 2007, kl. 09:50
Mere end 30 dage gammel
En 78-årig mandlig bilist fra Ebeltoft er i dag død af sine kvæstelser, efter han i går stødte sammen med en bus i sin hjemby.
Ved ulykken blev også mandens hustru, der var passager i bilen, kvæstet og bragt til Århus Sygehus sammen med ham. Men hun er udenfor livsfare, oplyser Østjyllands Politi i Grenaa.
Ulykken skete mandag kort før kl. 15. Den 78-årige overholdt ikke sin vigepligt, da han fra Kirkegade kørte ud på Østre Allé, hvor bussen kom kørende.
Hverken chauffør eller passagerer i bussen kom til skade.