Dræbt efter kollision med træ
Ung mand har mistet livet, og en anden er i livsfare
To unge mænd er søndag aften forulykket i en personbil på Charlottenlundvej nord for Silkeborg, hvor de kolliderer direkte med et træ.
Den ene mand er erklæret død på stedet, mens den anden nu svæver mellem liv og død og er på vej i helikopter til traumecentret i Aarhus.
Indtil videre arbejder politiet med den teori, at de unge mænd kører alt for stærkt, mister herredømmet over bilen og ramler ind i træet.
- Det er den første forklaring, vi har på ulykken. Vidner ser dem komme med høj hastighed op over en bakke, fortæller vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Bilen har ramt et træ og er totalskadet. Der er kommet en melding om, at de unge mænd var fastklemte, da de blev fundet, tilføjer han.
Læs: To unge dræbt i ulykke
Politiet får anmeldelsen om den voldsomme trafikulykke klokken 20.57, og de har endnu ikke identificeret mændene.
De har ikke fundet nogen identifikation på manden, som nu er erklæret død.
Bilinspektører er på vej til ulykkesstedet for at lave tekniske undersøgelser, lyder det.
Se mere i mandagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ulykken skete på Charlottenlundvej nord for Silkeborg: