Dræbersneglene hærger i haven
Sommerregn giver flere snegle
Det er - desværre for haveejere - endnu et rigtig godt år forde frygtede dræbersnegle. Den megen regn i 2012 har gjort levevilkårene gunstige for de slimede bæster. Det fortæller biolog Stine Slotsbo til DR, der netop har afleveret sin ph.d. om dræbersnegle til Universitet.
- Vi har flere snegle i år, end vi har haft de sidste to år. Vi tæller ikke bestanden op fra år til år, så det kan være svært at sige, hvordan det udvikler sig. Men når jeg snakker med folk, så er der mange, der har problemer med snegle igen i år, siger hun.
Op med sneglehegnet
Og selv om der de seneste år har været mange gode forslag til,
hvordan man skal komme dræbersneglene til livs, så ser det ud
til, at det mest effektive er, at samle dem ind - én for én.
- Studier i Norge viser, at indsamling har den største effekt. Og hvis man ved, hvor de trænger ind, så kan man sætte et sneglehegn op mod den side. Men komme helt af med dem - det er nok desværre utopi, siger Stine Slotsbo.
Også Naturstyrelsen betegner 2012 som 'et rigtig godt snegleår'.