Drabsforsøg rettet mod rocker
Drabforsøget i Lime på Djursland lørdag aften var rettet mod tidligere rockerpræsident
To unge mænd var søndag over middag i grundlovsforhør i Retten i Randers. De er sigtet for drabsforsøg mod to 48-årige mænd i Lime lørdag aften.
Da navnet på den ene, som var blevet forsøgt skudt, kom frem, var det klart, at der er tale om en mand, der tidligere har været, og måske muligvis stadig er, præsident for den Internationale Klub i Aalborg, skriver Randers Amtsavis.
Se: Sigtet for forsøg på manddrab
Han blev dog ikke ramt, idet revolveren blot klikkede, da der blev skudt imod ham. Han slap for skader, men hans makker blev derimod ramt og var en overgang i livsfare, lød det i anklageskriftet.
Begge sigtede, en mand på 18 år fra Skødstrup og en 20-årig mand fra Rønde, nægtede sig skyldige, men de erkendte at have overtrådt våbenloven. Dørene blev lukket for offentligheden efter anmodning fra anklageren.
Drabsforsøget fandt sted på Bondehavevej i Lime på Djursland: