Dorthe fra Socialdemokratiet: At hjælpe er en investering – ikke en udgift

Det at hjælpe andre mennesker er en investering frem for en udgift, lyder det fra Socialdemokratiets østjyske folketingskandidat, som også vil styrke erhvervsuddannelserne.

01:14

At hjælpe er ikke en udgift, det er en investering, lyder det fra Dorthe Hindborg fra Socialdemokratiet. Se hele ølkassetalen her.

At hjælpe andre mennesker skal ses som en investering – og ikke en udgift – ifølge Socialdemokratiets folketingskandidat Dorthe Hindborg.

Taler fra Ølkassen

Østjyderne har over 100 folketingskandidater at vælge i mellem. Typisk fokuserer medierne på få promoverede og allerede kendte kandidater, som er dygtige til at få opmærksomhed.

Denne gang har vi på TV2 ØSTJYLLAND haft en ambition om at give spalteplads og sendetid til de mere ubeskrevne blade. Vi vil høre fra dem, der ikke normalt står i forreste række. 

Derfor har vi givet de mere urutinerede folketingskandidater tid på Ølkassen, hvor de selv har fået lov til at bestemme, hvad de vil snakke om. 

Vi vil høre, hvad der driver dem til at gå ind i politik. De skal sætte ord på, hvad de af hjertet brænder for som kommende politikere.

Vi har givet ordet til foreløbig 12 kandidater fra 12 forskellige partier opstillet overalt i Østjylland.

- Det er afgørende, at vi kan få den hjælp, vi har brug for, undervejs i vores liv. Det oplever jeg, desværre ikke altid er tilfældet, fortæller Dorthe Hindborg og kommer med eksempel fra sit eget liv.

- Jeg har for eksempel en veninde, hvis søn er ordblind og har en kammerat, der har skåret i sig selv. Fælles for de to er, at de enten ikke fik den hjælp, de havde brug for, eller der gik meget lang tid, før de fik hjælp, siger Dorthe Hindborg.

Vi ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte. Derfor er det vigtigt, at vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse

Dorthe Hindborg (S)

Derfor vil Dorthe Hindborg gerne, at man anskuer den offentlige hjælp som en investering.

- Jo før, vi hjælper, jo billigere er det. Og vigtigst: Jo bedre liv får det enkelte menneske, siger Dorthe Hindborg.

Læs også Kandidattest: Hvem skal du stemme på til folketingsvalget?

Dorthe Hindborg har en erhvervsuddannelse og har arbejdet på Pressalit i Ry. Hun er også afdelingsformand for Teknisk Landsforbund. Hun har derfor erhvervsuddannelserne som en mærkesag.

- Vi ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte. Derfor er det vigtigt, at vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Dorthe Hindborg.

Dorthe Hindborg (S)

Fra Stjær

51 år

Uddannet teknisk assistent

Er afdelingsformand i Teknisk Landsforbund

Ifølge hende trænger uddannelserne til at blive styrket økonomisk.

- Jeg har min daglige gang rundt om på erhvervsskolerne. Jeg kan se, hvor meget besparelserne rammer. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i vores erhvervsuddannelser, siger Dorthe Hindborg.

Det er første gang, at Dorthe Hindborg stiller op til Folketinget. Hun overtager som kandidat i Odder-Skanderborgkredsen efter Kirsten Brosbøl.

Alle kandidater har sager, der står dem meget nært. TV2 ØSTJYLLAND har bedt 12 kandidater om at stille sig op på ølkassen og fortælle om deres personlige mærkesager. Se flere taler fra Ølkassen her:

01:18

VIDEO: Ida fra LA: Det skal være ulovligt at omskære raske drengebørn.

Luk video
01:06

VIDEO: Tatjana fra Alternativet: Vi bliver ikke lykkelige af forbrug og vækst.

Luk video
01:20

VIDEO: Michael fra DF: Jeg måtte se mig slået af en underbetalt østeuropæisk eksportchauffør.

Luk video
01:17

VIDEO: Aleksander fra SF: De børn, der er sværest at holde af, står mit hjerte særligt nært.

Luk video
01:20

VIDEO: Maja fra Enhedslisten: Menneskets trivsel skal i fokus – ikke profit.

Luk video
01:00

VIDEO: Mogens fra KRP: Det går med benzinbilerne som med de gamle Nokia-telefoner.

Luk video
01:17

VIDEO: Caroline fra Nye Borgerlige: Det skal være slut med spontan asyl.

Luk video
01:21

VIDEO: Birgit fra Kristendemokraterne: Helt små børn tilbringer for meget tid væk fra hjemmet.

Luk video

VIDEO: Helmuth fra Stram Kurs vil stoppe ikke-vestlig indvandring.

01:02

VIDEO: Birte fra Venstre: Psykiatriske patienter får ikke den rette behandling.

Luk video
01:13

VIDEO: Ali fra Konservative: Vi skal ikke tage kulturelle særhensyn.

Luk video
01:20

VIDEO: Michael fra Radikale: Flere pædagoger og mere tid til lærerne.

Luk video