Dømt for sex-overgreb
Fire teenagedrenge fra Randers-området blev i går dømt for at have misbrugt en jævnaldrende kammerat.
Fire drenge fra Randers' opland blev i går idømt betingede straffe for at have misbrugt en jævnaldrende kammerat.
Overgrebene fandt sted i februar og marts, hvor drengene i to tilfælde holdt deres kammerat fast og stak genstande op i hans endetarm.
Drengene har erkendt overgrebene over for politiet, og sagen blev derfor ført som en ren tilståelsessag i byretten i Randers. På den måde undgik offeret for over- grebene at skulle vidne.
De fire drenge, hvoraf de tre var under den kriminelle lavalder, da overgrebene fandt sted, fik alle betingede domme uden straffastsættelse.
Den forurettede blev tilkendt 11.000 kroner i erstatning, skriver Randers Amtsavis.