Dømt for at pille stillads ned

Tre stilladsarbejdere dømt. Otte frifundet

Tre aarhusianske stilladsarbejdere blev torsdag eftermiddag idømt bøder på mellem 3.500 og 7.000 kr. for at have pillet et stillads ned.

 

I alt var 11 stilladsarbejdere tiltalt for at have pillet et stillads ned på et byggeri, hvor de mente, at uorganiserede stilladsarbejdere brød sikkerhedsreglerne.

Politiets anklager krævede, at de 11 stilladsarbejdere alle blev idømt korte fængselsstraffe for hærværk.

Sagen endte dog i stedet med, at to personer hver blev idømt en bøde på 7.000 kr., mens endnu en person skal betale 3.500 kr. De øvrige blev som sagt frifundet.

Nedrivningen af stilladset fandt sted på Kongsgårdsvej i Viby.