Dømt for misbrug af datter
En 25-årig studerende fra Århus er blevet dømt for seksuelt misbrug af sin femårige datter
En 25-årig mand fra den nordlige del af Århus blev tirsdag af Vestre Landsret idømt fire måneders fængsel for at have sexmisbrugt sin femårige datter.
Han blev også indtil videre frakendt retten til at undervise eller på anden måde beskæftige sig med børn og unge under 18 år, ligesom han skal betale sin datter 20.000 kroner i tortgodtgørelse. Dermed stadfæstede landsretten byrettens dom i alle forhold.
Dommen er lidt speciel, idet frakendelse af retten til f.eks. at have med børn og unge at gøre normalt kun sker i tilfælde, hvor misbruget er sket i forbindelse med den dømtes erhverv. Og det var ikke tilfældet her.
Den 25-årige har ganske vist tidligere arbejdet som pædagog, men er nu studerende. Faderen boede alene med barnet efter en skilsmisse. Misbruget blev opdaget sidste forår, da en pædagog i datterens børnehave undrede sig over, at pigen var rød i skridtet, når hun kom
i børnehaven om morgenen. Pigen fortalte,
at det var fordi hendes fader slikkede
hende der hver morgen.
Barnet blev kort efter anbragt på et børne-
hjem. /ritzau/