Dømt mand begik ny vold

40-årig mand, som en dommer mandag løslod trods fængselsstraf, kunne ikke at holde sig i skindet.

En 40-årig mand blev her til middag fængslet i fire uger, efter han i går blev anholdt af Århus Politi. Manden truede personalet på Århus Arbejdsmarked Syd i Viby, hvor han ville afhente kontanthjælp.

Manden var imidlertid ikke tilfreds med ekspeditionen. Først truede han med at skyde personalet, dernæst slog han - og tog kvælertag - en kvindelig kunde på trappen i centret.

Det er ikke mere end to dage siden, at den 40-årige i Århus Byret blev idømt ti måneders ubetinget fængsel for hustruvold. Her ønskede politiets anklager, at den 40-årige straks skulle til afsoning, men det afslog dommeren, hvorefter manden altså blev løsladt.

I dag kom manden så alligevel bag tremmer.