Dømt for at dræbe sin mor

Ung mand hørte "stemmer" inden knivstikkeri

Den 23-årige dræbte sin mor i dette hus i Solbjerg sydvest for Aarhus.

En søn skal anbringes på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, efter at han sidste sommer dræbte sin mor i Solbjerg ved Aarhus med knivstik.

Retten i Aarhus har fredag formiddag fulgt anklagerens påstand i sagen.

Stemmer inde i den 23-åriges hoved havde beordret ham til at begå drabet, har han forklaret, skriver ekstrabladet.dk.

Han aflagde en uforbeholden tilståelse i retsmødet.

Det var en nat i begyndelsen af juli, at sønnen stak sin 53-årige mor, Susanne Kristoffersen, adskillige gange i hendes lejlighed.

Se: Barnebarn slog alarm

Sønnen blev pågrebet straks efter drabet, og det var fra begyndelsen klart, at han var psykisk syg.

I stedet for i arresten blev han derfor placeret på en lukket psykiatrisk afdeling.

Sønnen har modtaget dommen.