Dømt for dødsulykke
28-årig dømt efter tragisk bilulykke
29. maj 2013, kl. 14:46
Mere end 30 dage gammel
En 28-årig mand er ved Retten i Horsens i dag blevet dømt for uagtsomt manddrab efter en tragisk trafikulykke i snevejr Lillejuleaften sidste år.
Manden kørte kun mellem 60 og 70 kilometer i timen, men det var sneglat, og derfor mistede han kontrollen over bilen på landevejen syd for Brædstrup.
Han ramte en modkørende bil, og en 76-årig kvinde blev dræbt.
Nu har retten i Horsens idømt ham 20 dagbøder á 200 kroner og betinget frakendelse af kørekortet i 3 år, oplyser DR Østjylland.