Dommer brækker fod på spiller
Den tidligere Silkeborg-spiller Henrik Dahl har brækket foden efter et sammenstød med norsk liniedommer.
24. aug 2004, kl. 12:45
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere Silkeborg-spiller Henrik Dahl er blevet skadet på temmelig usædvanlig vis.
Under en kamp for sin norske klub Lyn kom den ene liniedommere ved at uheld til at træde på Henrik Dahls fod med det resultat, at den brækkede.
Uheldet betyder, at den 29-årige svenske forsvarsspiller i de kommende 10-12 uger må følge sin klub fra tilskuer-rækkerne. Henrik Dahl går dermed glip af resten af sæsonen i den norske Tippeliga, oplyser Lyn på sin hjemmeside.
Henrik Dahl spillede i Silkeborg IF indtil udgangen af sidste år.